mandag den 14. oktober 2013

Opdatering 3 - Opdateret

Da jeg nu har gået i skole her ovre i mere end 2 måneder, er det vidst på tide at jeg får skrevet lidt om min hverdag i skolen. Mens jeg fortæller om hvad jeg laver i skolen, kommer jeg også lidt ind på hvor forskelligt det er fra Danmark.

Jeg går på Owosso High School. High School er for årgangene 9-12 klasse. Jeg er i 12 klasse, hvilket betyder jeg er Senior. På skolerne vælger du præcis hvilke fag du vil have, hvilket også betyder at du ikke har alle dine timer med de samme mennesker, som man har i Danmark. Man kan have timer med folk fra 9 klasse, og folk fra 12 klasse i samme time.
Til gengæld har man de samme timer hver eneste dag. Ens skema er fuldstændig ens fra dag til dag, så det gør det også nemmere for mig at forklare ;) (Da det er imod reglerne at have sin mobiltelefon tændt, har jeg forsøgt at tage nogle hemmelige billeder på skolen)

Så det første jeg gør når jeg ankommer på skolen ca klokken 7.30 er at gå til mit "locker" og smide de bøger, jeg har haft med hjemme for at lave lektier, der ind. Mit "locker" er nummer 1142!



Efter dette går vejen til lokale 401 hvor jeg har Økonomi. (Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal skrive om timerne ;) skole er jo skole.. ;) )

Efter 50 minutter er gået i denne time, ringer klokken og alle elever styrter ud på gangene for at komme til sit "locker" og derefter til næste time. Og lad mig bare sige: det er hektisk. Forestil jer 1500 elever gå ud af klasselokaler på samme tid, og gå i alle mulige forskellige retninger. Og glemte jeg at fortælle at du kun har 5 minutter. Så folk skynder sig. Man skal lidt opføre sig som en bil: holde sig i højre side. når man skal krydse for at komme til sit skab, går man ud i midten, og venter til der er hul til at man kan krydse. Præcis som en bil. Jeg er sikker på jeg nemt kan få mit kørekort når jeg kommer hjem. Jeg har øvet mig nu ;) 
Ved mit skab mødes jeg hver dag med en af mine aller bedste venner Damian, (se billedet nedenunder) for så at følges til næste time. Vi har ikke samme time, men vores timer er i lokaler lige ved siden af 
hinanden. 


(Ikke et særligt godt billede, men det var lige det jeg havde)

I lokale 400 har jeg min anden time, hvilken hedder English 12 Honors. Det betyder egentlig bare at det er engelsk for 12 klasserne, men med honors hvilket betyder at det er for de "kloge hoveder". Jeg synes personligt ikke jeg skulle være i den time, da jeg umuligt kan være et "klogt hovede" indenfor engelsk, da det ikke er mit første sprog. Så de ting vi laver er sådan set bare de samme ting som vi laver i dansk derhjemme, men så bare med engelsk istedet. 

Så efter tredje time møder jeg op med min ven Damian igen for så at følges tilbage til vores skabe. Jeg smider hurtigt mine ting ind i skabet, og i mellemtiden kommer min veninde Emily, som jeg kender fra cheer, hen til mit skab og følges så til 3 time sammen, da vi begge har Dans i den time. Så vi går til omklædningsrummene og har 4 minutter til at klæde om til træningstøj, hvilket kan blive lidt trængt til tider. 

I dansetimen er min rigtig gode veninde Annika også (Se billede nedenunder). Hun er udveklingsstudent fra Tyskland, og jeg har i alt 4 timer om dagen sammen med hende (3, 5, 6 og 7 time). I dans lige nu bruger vi vores tid på at træne en nisse dans som vi skal bruge til dette års vinter-show. Jeg er også en del af en dansegruppe som laver senior-dansen, til det samme show. Så jeg har en del rutiner at huske på.


(Annika fra Tyskland)

Efter dansetimen går jeg til Fashion Class, hvor vi syer og laver andre sjove ting. Vi har indtil videre lavet 2 projekter, vi har lavet et sæt tøj ud af papir, og så har vi lavet halloween kostumer til hunde. (Se billeder)


(Tøj lavet kun af avis papir)


(Zoey udklædt som kanin)

Efter min fashion time, er det endelig tid til frokost! Jeg er altid så mega sulten i den sidste time inden frokost. Så jeg går hen mod kantinen. Fordi der er så mange elever på min skole har vi frokost i 2 omgange. Jeg har frokost nummer 2. I kantinen er der flere forskellige afdelinger. Der er bl.a. en bod der hedder Little Sicily der sælger pizza, og andre italienske retter. Der er også "Jalapeño" der sælger mexicansk mad som f.eks. nachos. Og der er også mange andre muligheder. Så maden på skolen er rigtigt god. Og som udvekslingsstudent er det endda også gratis! Jeg sidder sammen med de 4 udvekslingsstudenter der har samme frokost som mig. Gustav og Donna fra Sverige, Annika fra Tyskland, og Filippo fra Italien. 

Efter frokost, går min rute tilbage til mit skab, og derefter til klasselokalet lige ved siden af mit skab, hvor jeg har Chemistry Honors. Det er Kemi som vi kender det fra Danmark, men for de lidt klogere børn. Nogle af tingene er svære, men nogle af dem er også rigtigt nemme fordi jeg har haft om det i Danmark allerede. 

Efter kemi, har jeg en lang rute at gå, så har altid småtravlt. Jeg mødes med min ven Trevor på vejen, og så går vi til Algebra 2 sammen. Algebra 2 er et level af matematik. Her ovre deler de deres matematik op i forskellige levels, som vi ikke gør i Danmark. Mit level er det 3. højeste. 

Efter Algebra 2, skal jeg kun lige et kort stykke for at komme til dagens sidste time, som for mit vedkommende er Art. Det er det vi vil kalde billedkunst eller formning her hjemme. Vi har ikke lavet så meget i den klasse endnu, men vi tegner en hel del. Desværre har jeg ikke billeder af noget af det, så kan ikke vise det. 

Det var lige en smule om hvad jeg bruger min hverdag på! Håber det var spændende at læse om hvordan skole fungere her ovre, i forhold til der hjemme. 



onsdag den 9. oktober 2013

Opdatering 2

Hej igen allesammen.

Nu kommer jeg med endnu en opdatering, om nogle flere ting der er sket mens jeg har været her ovre. 

Først vil jeg lige fortælle lidt om den udvekslingsweekend jeg var på med de udvekslingsstudenter der er i mit område, med min organisation.

Vi kørte op nord (da jeg er den udvekslingsstudent der bor sydligst), og begyndte en hyggelig weekend, der mest bare stod på hygge, og lærer de andre at kende. Men vi skulle selvfølgelig også lærer om de vigtige regler osv. (gab ;) ) 
Men her er der lige lidt af billeder af nogle folk der meget hurtigt blev rigtig gode venner, og som jeg desværre kun ser én gang om måneden. 

Det første vi gjorde den aften var at have en dejlig amerikansk grillaften i det dejlige vejr:


Nogen af de fantastiske mennesker ved mit bord.


En rigtig god veninde Cecília fra Brasilien.


En af mine bedste venner Yann, også fra Brasilien.

Da det var Ozan fra Tyrkiet's fødselsdag, fejrede vi det med cupcakes. 


De næste par billeder viser stort set bare hvor tætte vi allerede blev selvom det var første gang vi alle sammen mødte hindanden. Vi havde det rigtigt hyggeligt sammen mellem alle de officielle ting vi skulle lave. Billederne viser også samtlige personer i vores dejlige 12-mands gruppe. (pånær en enkelt der ikke var kommet til landet endnu, men vedlægger lige et ekstra billede af hende i bunden!


Cecília, Brasilien


Yann, Brasilien - Eri, Japan - Beto, Mexico - Odalys, Ecuador


Emyr, Indonesien - Alejandra, Paraguay - Bam, Thailand


Ozan, Tyrkiet - Felix, Tyskland


Billede taget en anden dag, af Anna fra Tjekkiet, som desværre ikke var ankommet til landet da vores weekend blev afholdt.


Det var lige en lille opdatering om en af de mange gode weekender jeg har haft her i Michigan. Bliv endelig ved med at følge min blog hvis i vil se min næste opdatering der kommer til at indeholde min skole, og muligvis også min fantastisk homecoming! 

Knus